Før din behandling
Drik masser af vand før du kommer, din krop udskiller en del affaldsstoffer ved massagen. Du kan med fordel starte med at indtage mere væske allerede aftenen før din behandling.
Vær forberedt på at der er tale om reel behandling. Det er ikke kun wellness, selvom det selvfølgelig er en helt naturlig del af det.
Fysiurgisk massage er en dybdegående massage der påvirker muskler, bindevæv, hud og underhud. Massagen forebygger og afhjælper muskelinfiltrationer og fjerner væskeansamlinger. Massagen øger blodcirkulationen, så der tilføres ilt til din krop. Derudover er massagen også med til at nedsætte dit stressniveau.
Under din behandling
Når du ankommer kan du blot tage plads, så vil jeg hente dig ind når det er din tur.
Jeg har lagener og håndklæder, så dette selvfølgelig du ikke selv medbringe.
Du må meget gerne tage evt smykker af, dvs halskæder, armbånd, ure, fingerringe osv. og sætte din telefon på lydløs inden behandling. Det handler om dig nu.
Under behandling beholder du dit undertøj på. Vær dog opmærksom på at olien kan smitte lidt af.
Efter din behandling
Det er vigtigt at du indtager en masse væske efter behandlingen, da din krop udskiller en del affaldsstoffer ved massagen. Du får altid en flaske kildevand med herfra men det er vigtigt at indtage masser af vand resten af dagen.
Det er en aktiv behandling, så du kan opleve at være træt efterfølgende. Massagen sætter nogle ting i gang i din krop, så det er helt normalt bare at have lyst til at gå hjem og slappe af.